Nye tal: Kun to procent af fondenes uddelinger går til kamp mod klimaforandringer

Ud af det rekordstore samlede beløb på 32,2 mia. kr., som fondene uddelte i 2022, gik 1,6 mia. kr. natur- og miljøformål – og heraf kun 648 mio. kr. til forebyggelse af klimaforandringer. Både Bjarke Møller fra Rådet for Grøn Omstilling og Jarl Krausing fra tænketanken Concito finder fondenes prioritering bekymrende. Direktør Brian Valbjørn Sørensen fra KR Foundation mener, at der sker for lidt, og det sker for langsomt.

For­hø­jet vand­stand og for­søg på at und­gå over­svøm­mel­ser er sta­dig of­te­re en del af li­vet langs de dan­ske ky­ster. Fon­de­ne gav sid­ste år 648 mil­li­o­ner kro­ner til fore­byg­gel­se af kli­ma­for­an­drin­ger - sva­ren­de til to pro­cent af de sam­le­de fonds­be­vil­lin­ger. Hvis man fra­reg­ner ud­de­lin­ger til kli­ma­re­la­te­re­de forsk­nings­pro­jek­ter, ry­ger kli­maud­de­lin­ger­ne dog et godt styk­ke un­der de to pro­cent af fon­de­nes sam­le­de uddelinger.

Kli­ma, na­tur og mil­jø lig­ger langt ne­de på de dan­ske fon­des pri­o­ri­te­rings­li­ste, når det bli­ver be­slut­tet, hvil­ke om­rå­der de filan­tro­pi­ske mid­ler skal tilfalde.

Iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stiks net­op of­fent­lig­gjor­te fonds­sta­ti­stik for 2022 gik 1,6 mil­li­ar­der kro­ner til na­tur- og mil­jø­for­mål ud af den sam­le­de ud­de­lings­sum på 32,2 mil­li­ar­der kro­ner. Pen­ge­ne til det grøn­ne om­rå­de ind­be­fat­ter bå­de fonds­støt­te til kon­kre­te pro­jek­ter og forsk­ning på området.

Dyk­ker man me­re læn­ge­re ned i tal­le­ne, vi­ser det sig, at fonds­be­vil­lin­ger­ne til na­tur- og mil­jø­for­mål især til­fal­der to ty­per af for­mål: 679 mil­li­o­ner kro­ner gik sid­ste år til na­tur­be­skyt­tel­se, mens 648 mil­li­o­ner kro­ner gik til fore­byg­gel­se af klimaforandringer.

For­de­ling af fonds­støt­te til na­tur- og mil­jø­for­mål 2022
    • Fore­byg­gel­se af kli­ma­for­an­drin­ger i form af co2-re­du­ce­ren­de for­mål: 521 mio. kr.
    • Øv­ri­ge fore­byg­gen­de for­mål af kli­ma­for­an­drin­ger: 127 mio. kr.
    • Kli­ma­til­pas­ning: 108 mio. kr.
    • Af­falds­hånd­te­ring: 13 mio. kr.
    • Be­skyt­tel­se af van­dres­sour­cer: 71 mio. kr.
    • Na­tur­be­skyt­tel­se: 679 mio. kr.
    • An­dre for­mål: 93 mio. kr.

Kil­de: Dan­marks Sta­ti­stiks fonds­sta­ti­stik 2022, der ud­kom 17. novem­ber 2023.

Di­rek­tør Bjar­ke Møl­ler fra den uaf­hæn­gi­ge mil­jøor­ga­ni­sa­tion Rå­det for Grøn Om­stil­ling er langt fra im­po­ne­ret over, at 1,6 mil­li­ar­der ud af 32,2 mil­li­ar­der fond­skro­ner i 2022 til­faldt na­tur- og miljøområdet.

”Jeg sy­nes, det er be­kym­ren­de, at man fra fon­de­nes si­de gi­ver så lidt til na­tur- og mil­jø­for­mål, for­di det be­ty­der så me­get for vo­res frem­ti­di­ge sam­fund i re­la­tion til bå­de men­ne­skers og na­tu­rens vel­væ­re. Vi har en bi­o­di­ver­si­tet, som er me­get tru­et, og kli­ma­for­an­drin­ger, som kan med­fø­re en to­tal om­kal­fa­tring af vo­res sam­fund. Al­li­ge­vel ser vi sta­dig et møn­ster, hvor fon­de­ne gi­ver langt me­re til for ek­sem­pel kul­tur, so­ci­a­le for­mål og ud­dan­nel­se end til na­tur- og mil­jø­for­mål. Det er, sy­nes jeg, be­kym­ren­de, at vi ik­ke er kom­met læn­ge­re på den rej­se,” si­ger Bjar­ke Møller.

Jeg sy­nes, det er be­kym­ren­de, at man fra fon­de­nes si­de gi­ver så lidt til na­tur- og mil­jø­for­mål, for­di det be­ty­der så me­get for vo­res frem­ti­di­ge sam­fund i re­la­tion til bå­de men­ne­skers og na­tu­rens velvære

Bjar­ke Møl­ler – Di­rek­tør, Rå­det for Grøn Omstilling

Vi­ce­di­rek­tør og in­ter­na­tio­nal chef i kli­matæn­ket­an­ken Con­ci­to Jarl Krau­sing er på sam­me linje og op­for­drer fon­de­ne til at be­gyn­de at tæn­ke langt me­re grønt i de­res uddelinger.

”Ud fra en re­la­tiv be­tragt­ning er 1,6 mil­li­ar­der kro­ner sim­pelt­hen util­stræk­ke­ligt i for­hold til de ud­for­drin­ger og sto­re sam­funds­mæs­si­ge ri­si­ci, som ik­ke ba­re Dan­mark, men he­le ver­den står over for. Bå­de i for­hold til de pla­ne­tæ­re græn­ser, op­fyl­del­se af ver­dens­mål og kli­ma­dags­or­de­nen har vi me­get sto­re ud­for­drin­ger på den kor­te til mel­lem­lan­ge ba­ne. Så i for­hold til fon­de­nes filan­tro­pi­ske vir­ke skal der ly­de en kraf­tig op­for­dring til, at fon­de­ne af­sø­ger mu­lig­he­der­ne for i end­nu hø­je­re grad gen­nem de­res ud­de­lin­ger at frem­me en grøn, bæ­re­dyg­tig og ret­ti­dig om­stil­ling af Dan­mark og det glo­ba­le sam­fund. El­lers når vi hver­ken vo­res ver­dens­mål el­ler vo­res kli­ma­mål,” si­ger Jarl Krausing.

Behov for yderligere fondsengagement

De 648 mil­li­o­ner kro­ner, som fon­de­ne sid­ste år gav til forsk­ning i og pro­jek­ter ved­rø­ren­de fore­byg­gel­se af kli­ma­for­an­drin­ger, sva­rer til to pro­cent af de sam­le­de fonds­be­vil­lin­ger på 32,2 mil­li­ar­der kroner.

”Pro­cent­sat­sen vi­ser, at der er et stort be­hov for yder­li­ge­re en­ga­ge­ment fra fon­de­nes si­de, og det er nemt at pe­ge på om­rå­der, hvor fon­de­ne med for­del kan en­ga­ge­re sig yder­li­ge­re,” un­der­stre­ger Jarl Krausing.

Hel­ler ik­ke Bjar­ke Møl­ler me­ner, at to pro­cent af fonds­be­vil­lin­ger­ne til fore­byg­gel­se af kli­ma­for­an­drin­ger ræk­ker langt.

”Vi kig­ger ind i en frem­tid, hvor vi, hvis vi får tem­pe­ra­turstig­nin­ger på to-tre gra­der, kan ri­si­ke­re, at mel­lem fem og 10 pro­cent af vo­res brut­to­na­tio­nal­pro­dukt for­svin­der hvert år. Så det kun­ne væ­re dej­ligt, hvis fon­de­ne i sti­gen­de grad be­gyn­der at fo­ku­se­re på, hvor­dan vi når i mål bå­de i for­hold til kli­ma og i for­hold til at sik­re bi­o­di­ver­si­te­ten,” si­ger Bjar­ke Møller.

Det er nemt at pe­ge på om­rå­der, hvor fon­de­ne med for­del kan en­ga­ge­re sig yderligere

Jarl Krau­sing – Vi­ce­di­rek­tør og in­ter­na­tio­nal chef, Concito

Ud over de sto­re ud­for­drin­ger med kli­ma­omstil­ling og be­skyt­tel­se af bi­o­di­ver­si­tet er der iføl­ge di­rek­tø­ren i Rå­det for Grøn Om­stil­ling yder­li­ge­re et om­rå­de in­den for na­tur og mil­jø, som fon­de­ne bør øge de­res in­ter­es­se for.

”Vi slås med en vold­som foru­re­ning. Det er ik­ke al­tid så smukt at gø­re no­get ved foru­re­ning, men det er ik­ke de­sto min­dre me­get vig­tigt – og det gæl­der foru­re­nin­gen af bå­de land og by. Det er vig­tigt, at det og­så er et om­rå­de, som fon­de­ne be­gyn­der at fo­ku­se­re på,” me­ner han.

Kan tænke ud over næste regnskab

Bjar­ke Møl­ler op­for­drer fon­de­ne til at væ­re klar til at ta­ge dra­sti­ske mid­ler i brug for at spil­le en stør­re rol­le på det grøn­ne område.

”Jeg kan se, at man­ge fon­de er be­gyndt at ta­ge kli­ma- og mil­jøud­for­drin­ger­ne me­re se­ri­øst, og nog­le drøf­ter end­da, om de skal æn­dre de­res fun­dats. Jeg tror, det er en vig­tig dis­kus­sion, som fon­de­ne må ta­ge: Hvad er de­res vig­tig­ste pur­po­se i frem­ti­den? Hvor­dan sik­rer de stor im­pact for de­res in­ve­ste­rin­ger? Hvor­dan kan de hjæl­pe med at ta­ge va­re på den sår­ba­re na­tur, vi har i dag, og som vi al­le sam­men som men­ne­sker er en del af? Net­op for­di, fon­de­ne kan tæn­ke fem, 10 el­ler 20 år frem og der­med tæn­ke ud over næ­ste kvar­tals­regn­skab og hur­ti­ge over­skud, har fon­de­ne en me­get vig­tig rol­le at spil­le,” si­ger Bjar­ke Møller.

Og­så Jarl Krau­sing fra Con­ci­to op­for­drer fon­de­ne til at over­ve­je at re­vi­de­re den må­de, der ud­de­les pen­ge. På spørgs­må­let om, hvor stort et an­svar, fon­de­ne har på den grøn­ne agen­da med sam­le­de år­li­ge ud­de­lin­ger for 32,2 mil­li­ar­der kro­ner, si­ger han:

”An­sva­ret skal ses i for­hold til de en­kel­te fon­des for­måls­pa­ra­graf­fer. Hvis man har et for­mål, der ori­en­te­rer sig i ret­ning af et sam­funds­ansvar, me­ner jeg, at man som fond har et an­svar for at gen­be­sø­ge sin ud­de­lings­prak­sis og gen­nem sit vir­ke at un­der­støt­te en ac­ce­le­re­ret trans­for­ma­tion af det dan­ske sam­fund, så vi får et sam­fund, der er bå­de so­ci­alt og mil­jø- og kli­ma­mæs­sigt bæredygtigt.”

Jarl Krau­sing un­der­stre­ger, at fon­de­ne ope­re­rer i et land­skab, hvor de er – og fort­sat skal væ­re – lyd­hø­re over for, hvor den po­li­ti­ske dis­kurs i Dan­mark ligger.

”Jeg for­står godt, at fon­de­ne med den ud­de­lings­stør­rel­se, de er kom­met op på, er me­get op­mærk­som­me på, hvor­dan de age­rer filan­tro­pisk. Men li­ge nu er si­tu­a­tio­nen, at den dan­ske re­ge­ring, EU og ver­den har sat me­get am­bi­tiø­se po­li­ti­ske mål in­den for ver­dens­mål, bi­o­di­ver­si­tet og kli­ma, så der­med er der car­te blan­che for fon­de­ne til at un­der­støt­te, at vi kom­mer i mål på kli­ma- og bi­o­di­ver­si­tets­om­rå­det. Sam­ti­dig er der en glo­bal an­er­ken­del­se af, at of­fent­li­ge pen­ge ik­ke kan kla­re op­ga­ven ale­ne. Der­for er der me­get fo­kus på at få an­dre fi­nan­si­e­rings­kil­der i spil, bå­de in­ve­sto­rer og virk­som­he­der, men og­så filan­tro­pi­ske fon­de, som kan med­vir­ke til at ac­ce­le­re­re den grøn­ne og bæ­re­dyg­ti­ge om­stil­ling, som vi al­le sam­men ger­ne vil ha­ve,” si­ger Jarl Krausing.

Mildest talt ikke imponerende fondsstøtte

Di­rek­tør Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen fra den in­ter­na­tio­na­le kli­ma­fond KR Fo­un­da­tion, som ved stif­tel­sen i 2014 blev lo­vet én mil­li­ard kro­ner af Vil­lum Fon­den og ef­ter­kom­me­re af Vil­lum Kann Ras­mus­sen til at ud­de­le over en 10-årig pe­ri­o­de, fin­der det umid­del­bart po­si­tivt, at der nu er en me­re op­delt og der­med ret­vi­sen­de fonds­sta­ti­stik på kli­ma­om­rå­det. Og­så selv­om det, som han på­pe­ger i sam­me mo­ment, li­ge nu gør det svært at sam­men­lig­ne ud­de­lin­ger­ne til kli­ma- og mil­jø­for­mål over tid.

“Det bli­ver in­ter­es­sant at føl­ge, om fonds­be­vil­lin­ger­ne til bå­de kli­ma­fore­byg­gel­se og kli­ma­til­pas­ning vil sti­ge i takt med, at kli­ma­kri­sen bli­ver ty­de­li­ge­re i hver­da­gen. Det tror jeg vil ske – blandt an­det som føl­ge af, at fle­re dan­ske fon­de ta­ger bæ­re­dyg­tig­hed og ESG ind i de­res stra­te­gi­er. For ek­sem­pel vil No­vo Nor­disk Fon­den, der har bæ­re­dyg­tig­hed som et cen­tralt ele­ment i de­res stra­te­gi, for­ment­lig sæt­te et stør­re af­tryk på sta­ti­stik­ken i de kom­men­de år,” skri­ver Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen i en mail til Fundats.

Det er mil­dest talt ik­ke im­po­ne­ren­de, at de dan­ske fonds­be­vil­lin­ger til kli­ma­fore­byg­gel­se kun ud­gør cir­ka to pro­cent af de sam­le­de fonds­be­vil­lin­ger i 2022.

Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen – Di­rek­tør, KR Foundation

“Når det er sagt, så sker der for lidt, og det sker for lang­somt. Vi­den­ska­ben er jo krystal­klar: Vi står ik­ke ba­re midt i en eska­le­ren­de kli­ma­kri­se, men og­så i en om­fat­ten­de na­tur- og bi­o­di­ver­si­tetskri­se, som på sigt kan un­der­mi­ne­re sel­ve grund­la­get for det vel­færds­sam­fund, vi ken­der i dag. Alt­så, man kan jo ba­re kig­ge ud af vin­du­et i dis­se da­ge, hvor det reg­ner helt ek­stra­or­di­nært. Det er jo ik­ke ba­re et til­fæl­de. For hver gang, tem­pe­ra­tu­ren sti­ger én grad, vil luf­ten kun­ne in­de­hol­de syv pro­cent me­re vand­damp,” un­der­stre­ger Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

Set i det lys er det, me­ner Bri­an Val­b­jørn Sø­ren­sen, “mil­dest talt ik­ke im­po­ne­ren­de, at de dan­ske fonds­be­vil­lin­ger til kli­ma­fore­byg­gel­se kun ud­gør cir­ka to pro­cent af de sam­le­de fonds­be­vil­lin­ger i 2022.”

“Men det er desvær­re en ge­ne­rel ten­dens i filan­tro­pi­en. Cli­ma­teWor­ks Fo­un­da­tion har for ny­lig of­fent­lig­gjort sin år­li­ge ana­ly­se af glo­bal kli­ma­filan­tro­pi, som vi­ser, at bi­dra­get til kli­ma­fore­byg­gel­se i 2022 ud­gjor­de un­der to pro­cent af den sam­le­de, glo­ba­le filan­tro­pi. Og tid­li­ge­re i år vi­ste Phileas sto­re ana­ly­se af eu­ro­pæ­isk kli­ma- og mil­jø­filan­tro­pi det sam­me: I 2021 gik kun fem pro­cent af de sam­le­de fonds­ud­de­lin­ger i Eu­ro­pa til kli­ma- og mil­jø­om­rå­det, og her­af gik cir­ka en fjer­de­del til kli­ma­fore­byg­gel­se. Og i mod­sæt­ning til de dan­ske tal, tror jeg ik­ke, at op­gø­rel­ser­ne fra Cli­ma­teWor­ks Fo­un­da­tion og Philea ta­ger forsk­nings­mid­ler med,” skri­ver Bri­an Val­b­jørn Sørensen.

“Så der er,” fast­slår han af­slut­nings­vis, “i dén grad be­hov for, at filan­tro­pi­en kom­mer op i gear og for al­vor vi­ser, at den kan og vil gø­re en for­skel, når det kom­mer til at ta­ck­le de helt sto­re samfundsudfordringer.”

Ud af de sam­le­de be­vil­lin­ger til na­tur- og mil­jø­for­mål på 1,6 mil­li­ar­der kro­ner blev 594 mil­li­o­ner kro­ner ud­delt som forsk­nings­mid­ler, frem­går det af Dan­marks Sta­ti­stiks op­gø­rel­se over de be­nyt­te­de vir­ke­mid­ler i den grøn­ne hovedkategori. 

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer